Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2012
Nycirkus som kulturkamp
Enhedslisten fik nycirkus med i finanslovsaftalen, men ministeren fik tornene at føle. Venstre udstiller imponerende grad af uvidenhed.
Finanslovsaftalen for 2013 medfører, at der afsættes 1,5 mio. kr. årligt i 2013-2016 til et 4-årigt forsøg med ny-cirkusuddannelse. Bevillingen er et resultat af regeringens finanslovsaftale med Enhedslisten, som samlet giver en merbevilling til kulturområdet på 20 mio. kr.
Rettelig burde Enhedslisten have æren for ændringerne i Finansloven, men bevillingen er i overraskende høj grad kommet til at handle om ministeren personligt. I ministerens egen pressekommentar til finanslovsaftalen nævnte han end ikke denne nye bevilling. Fokus var derimod, at man kunne bevare fri entre til Statens Museum for kunst og give enkelte merbevillinger til institutioner indenfor kulturarven.
Ministeren havde næppe forventet, at bevillingen til nycirkusuddannelse i sig selv skulle fremstå som særligt kontroversiel.
Hov, Marshallplanen bliver til noget
Ønsket om en særlig uddannelse til nycirkus er godt ti år gammel. Akademiet For Utæmmet Kreativitet har gennem en lang årrække arbejdet for dette, bl.a. med inspiration fra lignende svenske uddannelser. I 2011 besluttede Københavns Borgerrepræsentation at afsætte 6,25 mio. kr. til iværksættelse af en forsøgsuddannelse for nycirkusartister, og i den ellers så velkendte såkaldte Marshallplan for kulturen fra den nuværende Kulturminster, inden han blev dette, er netop et af planens forslag "Oprette en nycirkusuddannelse under Statens Teaterskole".
Nycirkusuddannelsen bliver ikke, som ministeren oprindelig havde foreslået, placeret under Statens Teaterskole, men på foranledning af Københavns kommune placeret under Akademiet For Utæmmet Kreativitet.
Venstres boomerang
Da partiet Venstre på kulturområdet har valgt en position, som består i at skyde med al den spredehagl, man overhovedet kan finde, vælger Venstres kulturordfører at gå til angreb på denne planlagte uddannelse. Og når Venstre kulturordfører går til angreb, er det ikke nuancerne, der tæller. Derimod nærmer vi os det retoriske niveau fra Fremskridtspartiets salige beskrivelse af, at Danmark var et for lille sprogområde til at have egen ballet:
"mens han med den anden (hånd, red. SA) giver penge til noget, som ingen af os, der arbejder med kultur, har hørt om."
Hvad Venstre kulturordfører nogensinde har hørt om, er naturligvis vanskeligt at vide noget om. Men påstanden om, at ingen af de, der arbejder med kultur, har hørt om nycirkus, er en ren boomerang. Alle andre behøver ikke være lige så uvidende som afsenderen.
Ifølge den samtidigt offentliggjorte undersøgelse Danskernes Kulturvaner 2012, har 10% af de voksne danskere inden for det seneste år set en forestilling med "nycirkus/gøgl/gadeteater" - fuldstændigt samme andel af befolkningen som har set en operaforestilling. Oven i købet har 21% af børnene set nycirkus, gøgl eller gadeteater. Rubrikken "nycirkus/gøgl/gadeteater" omfatter naturligvis tre genrebetegnelser med forskellige publikumstal. Men de, der arbejder med kulturvaneundersøgelser, havde næppe taget ordet nycirkus med i formuleringen, hvis man ikke anså, at det var et ord, der ville vække en vis genklang blandt de adspurgte.
Så frem for at hævde, at "ingen" har hørt om nycirkus, må man snarere konstatere, at Venstres kulturordfører var blandt de mest tunghøre.
Matematik for begyndere
Venstres kulturordfører benytter sig i øvrigt af det håbløse matematiske princip, at han konstant siger, at der bevilliges 6 mio. kr. til nycirkusuddannelsen, men tages 2 mio. kr. fra Fregatten Jylland. I sammenligningen glemmer han blot at oplyse, at bevillingen på 6 mio. kr. er en fireårig bevilling, og at bevillingen til Fregatten Jylland er etårig.
Hertil kommer den historiske forglemmelse af, at bevillingen til Fregatten Jylland blev givet i 2009 som "ekstraordinær støtte til vedligeholdelsesarbejder på Fregatten Jylland" og tidsbegrænset for 4 år (se Søndag Aften arkiv).
Habilitetsdiskussion
Venstres kulturordfører bekræfter desuden påstanden om spredehagl ved at tækker det ufine kort "ministerens habilitet". "Advarselslamperne blinker" siger Venstres kulturordfører. Men habilitet er ikke gråzone. Enten er man habil, eller også er man inhabil. Statsretsligt har man i Danmark valgt, at ministre skal træde ud af alle de bestyrelser, de sidder i, ved udnævnelse til minister - dette gælder også ministrenes vogter, Folketingets ombudsmand.
At en minister tidligere har siddet i en given bestyrelse er intet problem, snarere en del af kvaliteten. At den nuværende radikale ministers konservative forgænger havde en tidlig og lang karriere i DR, bl.a. Som formand for DR's daværende radioråd, gjorde ham på ingen måde inhabil. Tværtimod, det var en del af hans kvalifikationer.
At ministerens ægtefælle arbejder i samme bygning, som den nye uddannelse skal placeres i, er også aldeles irrelevant for den politiske beslutning. Det samme gælder for ministerens børn, tidligere ægtefæller, og hvad der ellers kan graves frem fra ministerens omfangsrige netværk.
Derimod viser det usædvanlig ringe fornemmelse for adskillelse af private og offentlige interesser, at afholde en håndfuld arrangementer på ægtefællens ansættelsessted. I den forbindelse kan det undre, at ministeriet ikke råder ministeren fra at afholde arrangementer dette sted - og at ministeren er så engageret i hvor diverse arrangementer foregår. Har han ikke folk til den slags?
Det er altså ikke bare decideret forkert at hævde, at ministerens tidligere bestyrelsesposter skulle være et problem - det er et lumpent og infamt kneb for at mistænkeliggøre en politisk modpart. Problemet er, at uanset hvor ubegrundet et sådant angreb måtte være i saglig forstand, så bliver der altid noget hængende i offentligheden, "mon der var noget om snakken".
Kan oppositionen virkelig ikke byde på reel kritik af regeringens kulturpolitik?
